Mad
Ikke mere sukkerafhængighed :O)
27/07/08 00:12
Tirsdag den 29. juli er det to uger siden jeg har spist sukker! Blev inspireret af Radiant Recovery en side min kæreste fandt da hun “forskede” lidt i sukkerafhængighed. Kathleen DesMaisons, Ph.D. står bag siden og har også udgivet flere bøger. Bla. “Are You Sugar Sensitive - Potatoes Not Prozac” eller på dansk “ Hvorfor sukker er farligt - kom din sukkerafhængighed til livs” (udgivet på Aschenhoug forlag, 2. udgave 2005)
Efter jeg havde kigget på hjemmesiden blev jeg så målrettet at jeg gik hjem og smed alt vores sukker ud, ikke bare posen i skraldespanden, nej jeg tømte indholdet ud i skraldespanden, for så var der ikke nogen vej tilbage. Det var virkeligt en god følelse! Radiant Recovery sagde at det ville tage fem dage at få sukkeret ud af kroppen, og at man absolut ikke skulle planlægge noget vigtigt (stor præsentation for ens chef eller lign.) på 5. dagen af afvænningen, for der kunne man godt blive lidt “grumpy”. Jeg oplevede dog ikke noget 5. dags syndrom, blev grumpy eller på nogen måde utilpas. Sagen var måske den at jeg allerede i forvejen havde trappet ganske meget ned på mit sukkerforbrug. Kun en halv sukkerske (den med julemotiv fra min mormor og morfar) i kaffen om morgenen, lidt i min aftenthe.
Men men men, det er jo ikke gjort med at fjerne det sukker vi selv tilføjer. Tænk på at en teskefuld marmelade indeholder en stor del sukker, der er sukker i en stor del af det pålæg vi spiser, studer har vist at eks. kyllingefilet fra Netto indeholder 20% sukker, vand og salt. Så selvom vi ikke selv putter suker i vores mad, så får vi alligevel en stor del ufrivilligt.
Efter jeg havde kigget på hjemmesiden blev jeg så målrettet at jeg gik hjem og smed alt vores sukker ud, ikke bare posen i skraldespanden, nej jeg tømte indholdet ud i skraldespanden, for så var der ikke nogen vej tilbage. Det var virkeligt en god følelse! Radiant Recovery sagde at det ville tage fem dage at få sukkeret ud af kroppen, og at man absolut ikke skulle planlægge noget vigtigt (stor præsentation for ens chef eller lign.) på 5. dagen af afvænningen, for der kunne man godt blive lidt “grumpy”. Jeg oplevede dog ikke noget 5. dags syndrom, blev grumpy eller på nogen måde utilpas. Sagen var måske den at jeg allerede i forvejen havde trappet ganske meget ned på mit sukkerforbrug. Kun en halv sukkerske (den med julemotiv fra min mormor og morfar) i kaffen om morgenen, lidt i min aftenthe.
Men men men, det er jo ikke gjort med at fjerne det sukker vi selv tilføjer. Tænk på at en teskefuld marmelade indeholder en stor del sukker, der er sukker i en stor del af det pålæg vi spiser, studer har vist at eks. kyllingefilet fra Netto indeholder 20% sukker, vand og salt. Så selvom vi ikke selv putter suker i vores mad, så får vi alligevel en stor del ufrivilligt.
Valleprotein i vores smoothie
23/02/08 20:45
Når vi hver morgen laver vores smoothie, så kommer der Amino-Complex Valleprotein i. Herunder får I en beskrivelse fra Natur Drogeriet som er dem der producerer det protein pulver vi bruger. Da vi træner et par gange om ugen har vi brug for ekstra protein.
Hvorfor tilsætter vi protein i vores smoothie? - Det holder os mætte længere idet det regulerer kroppens optagelse af næring - mindre kraftige udsving af kroppens blodsukker niveau, fysisk træning øger behovet for protein til væv og muskelopbygning, det giver smoothien en cremet konsistens. Se vores smoothie opskrifter her
Læs mere om protein herunder.
Hvad er protein?
Protein består af aminosyrer. Aminosyrerne kan kombineres til et utal af forskellige proteiner. Kroppens proteiner opbygges af 22 forskellige aminosyrer. 11 af disse aminosyrer kan kroppen ikke selv producere, og de skal derfor tilføres via kosten. Disse 11 aminosyrer kaldes derfor essentielle (livsvigtige) aminosyrer.
De essentielle aminosyrer er: Cystin, histidin, isoleucin, leucin, lysin, methionin, phenylalanin, threonin, tryptofan, tyrosin og valin. Kroppen kan opbygge et "lager" af fedt og kulhydrat, men ikke af protein. Proteinbehovet skal derfor dækkes af et dagligt indtag af protein - enten via den daglige kost eller via kosttilskud.
Proteintilskud kan aldrig erstatte en almindelig sund kost, men kan i forbindelse med træning være mere praktisk og effektiv. Indholdet af fedt er endvidere meget lavere (ned til 1%) i Natur-Drogeriet's proteintilskud.
Hvem skal tage proteintilskud?
Alle mennesker har brug for protein: Behovet for protein er genetisk bestemt og er endvidere påvirket af mange andre faktorer. Behovet varierer derfor fra person til person. Fysisk træning øger behovet for proteintilskud. Mens mennesker, der ikke dyrker sport, kan nøjes med ca. 0,8 g. protein pr. kilo legemsvægt dagligt, bar sportsudøvere indtage op til 2 g pr. kilo legemsvægt. Ekstra tilskud af protein kan forbedre resultaterne af træningen.
Hvorfor tilsætter vi protein i vores smoothie? - Det holder os mætte længere idet det regulerer kroppens optagelse af næring - mindre kraftige udsving af kroppens blodsukker niveau, fysisk træning øger behovet for protein til væv og muskelopbygning, det giver smoothien en cremet konsistens. Se vores smoothie opskrifter her
Læs mere om protein herunder.
Hvad er protein?
Protein består af aminosyrer. Aminosyrerne kan kombineres til et utal af forskellige proteiner. Kroppens proteiner opbygges af 22 forskellige aminosyrer. 11 af disse aminosyrer kan kroppen ikke selv producere, og de skal derfor tilføres via kosten. Disse 11 aminosyrer kaldes derfor essentielle (livsvigtige) aminosyrer.
De essentielle aminosyrer er: Cystin, histidin, isoleucin, leucin, lysin, methionin, phenylalanin, threonin, tryptofan, tyrosin og valin. Kroppen kan opbygge et "lager" af fedt og kulhydrat, men ikke af protein. Proteinbehovet skal derfor dækkes af et dagligt indtag af protein - enten via den daglige kost eller via kosttilskud.
Proteintilskud kan aldrig erstatte en almindelig sund kost, men kan i forbindelse med træning være mere praktisk og effektiv. Indholdet af fedt er endvidere meget lavere (ned til 1%) i Natur-Drogeriet's proteintilskud.
Hvem skal tage proteintilskud?
Alle mennesker har brug for protein: Behovet for protein er genetisk bestemt og er endvidere påvirket af mange andre faktorer. Behovet varierer derfor fra person til person. Fysisk træning øger behovet for proteintilskud. Mens mennesker, der ikke dyrker sport, kan nøjes med ca. 0,8 g. protein pr. kilo legemsvægt dagligt, bar sportsudøvere indtage op til 2 g pr. kilo legemsvægt. Ekstra tilskud af protein kan forbedre resultaterne af træningen.
God Omega 3 olie i vores smoothie
23/02/08 20:24
Vi har skiftet Udos Choice og Livets Olie ud med Økologisk hørfrø olie fra Rømer. Hørfrøolie er unik fordi den udover linolensyre også indeholder store mængder alpha linolensyre. Alpha linolensyre er en omega-3 fedtsyre som bl.a. findes i store mængder i specielt fede fisk som f.eks. laks. Rømers hørfrøolie er koldpresset og tappet i iltfri atmosfære. Olien koster ml. 29 og 40 kr. for 250 ml. hvor de to andre koster mere end 2,5 gange så meget for samme mængde. (ca. 160 kr. for 500 ml.)
Vi bruger den i vores smoothie hver morgen, men den kan også bruges til eks. salat eller mysli. Dosering: 1-2 spiseskefulde pr. person/dag.
Bemærk: Olien bør ikke opvarmes. Efter åbning skal den opbevares i køleskab og bruges inden for ca. 2 måneder.
Vi bruger den i vores smoothie hver morgen, men den kan også bruges til eks. salat eller mysli. Dosering: 1-2 spiseskefulde pr. person/dag.
Bemærk: Olien bør ikke opvarmes. Efter åbning skal den opbevares i køleskab og bruges inden for ca. 2 måneder.
Hjernen skal have noget godt at leve af!
05/12/07 22:49
Den står for 2% af menneskets kropsvægt men den bruger 20% af kroppens samlede energi. Ja det er fakta om hjernen. Derfor er det vigtigt at det er den rigtige energi den bliver fodret med. Hjernen er generelt glad for omega-3 fedtsyrer og undersøgelser viser samtidigt at de kan være med til at nedsætte risikoen for hjerte-kar sygdomme. Du får bla. omega-3 i følgende madvarer:
Hjernen bliver også glad for de såkaldte "dark greens", altså grøntsager med mørkegrønne blade, som eks. spinat, broccoli, asparges, grønne bønner og bok choy. Disse indeholder store mængder C og B-vitamin og folinsyre, som menes bla. at kunne modvirke depression. Disse "dark greens" holder også dit hjerte sundt, ide de indeholder store mængder fibre, vitamninerne A og C, jern, kalcium, få kalorier og giver en god mæthedsfornemmelse, hvilket holder din vægt nede.
Husk altid at drikke godt med vand. Vand er med til holde din koncentration oppe. Vand udgør 80% af dit blod, og det er med til at transportere næringsstoffer til hjernen. Det vil sige at det ikke er nok at spise "hjerne-rigtigt" - der skal også vand til kroppen, for at hjernen kan få glæde af den gode mad.
Du kan se en liste over "super foods" på healthcastle.com, en amerikansk hjemmeside, der indeholder en masse tips til sund levevis.
- Laks, makrel, sardiner, sild, valnødder (er også rig på fibre, vitamin B og E), mandler, hørfrø, olivenolie. Omega- 3 kan også indtages i pilleform, hvis man enten ikke er vild med fisk, eller bare vil være sikker på at få nok af den.
Hjernen bliver også glad for de såkaldte "dark greens", altså grøntsager med mørkegrønne blade, som eks. spinat, broccoli, asparges, grønne bønner og bok choy. Disse indeholder store mængder C og B-vitamin og folinsyre, som menes bla. at kunne modvirke depression. Disse "dark greens" holder også dit hjerte sundt, ide de indeholder store mængder fibre, vitamninerne A og C, jern, kalcium, få kalorier og giver en god mæthedsfornemmelse, hvilket holder din vægt nede.
Husk altid at drikke godt med vand. Vand er med til holde din koncentration oppe. Vand udgør 80% af dit blod, og det er med til at transportere næringsstoffer til hjernen. Det vil sige at det ikke er nok at spise "hjerne-rigtigt" - der skal også vand til kroppen, for at hjernen kan få glæde af den gode mad.
Du kan se en liste over "super foods" på healthcastle.com, en amerikansk hjemmeside, der indeholder en masse tips til sund levevis.
At spise ved spisebordet
13/10/07 22:24
er rigtigt godt! At spise ved sofabordet mens nyhederne ruller over tv-skærmen er rigtigt skidt. Men hvorfor? Det vil jeg prøve at beskrive her.
For noget tid siden var vi til et foredrag med Oscar Umahro Cadogan. Foredraget handlede om kost, og om hvordan det påvirker vores psyke. Foredraget var utroligt spændende, Oscar fortalte bla. om fødevarernes sukkerindhold, hvorfor det er så giftigt for kroppen og om vores behov for sunde fedtsyrer. Oscar fortalte også om hvorfor det er vigtigt at spise i ro, og ikke foran fjernsynet. Det vil jeg fortælle lidt om her!
Efter foredraget var vi på vej hjem og i bilen foreslog jeg at vi skulle til at spise ved spisebordet fremover, istedet for at sidder foran flimmertossen og se nyheder hver aften. Det er jo ikke sådan at det ikke er hyggeligt at sidde der, for det er det bestemt. Det er bare ikke særligt sundt for kroppen. Vi sidder som regel foroverbøjet og spiser alt for hurtigt, mens vi, for det meste, ser elendighederne rulle hen over skærmen. Efter Oscar Umahro Cadogan foredrag er det imidlertid slut 99% af tiden. For det hænder at vi en gang imellem bryder reglen.
Det er egentligt ganske simpelt. Når vi spiser er det vigtigt at vi gør det i fred og ro, for så aktiveres det parasympatiske nervesystem, som får kroppen til at fordøje og samtidigt fremmer de reaktioner, som foregår i hvile og genopbygger kroppen. Nu kan kroppen bruge kræfterne på at sætte gang i fordøjelsen og restitutionen af sig selv. Det giver god mening og det virker...ihvertfald for os. Lidt klassisk, eller anden form for beroligende baggrundsmusik, skulle efter sigende være med til at understøtte denne proces. En ekstra gevinst ved at sidde ved spisebordet er at vi nu har tid til at snakke sammen og høre lidt om hvordan dagen er gået, og virkeligt være sammen, istedet for en trekant med fjernsynet.
Sidder vi derimod og ser eks. nyheder mens vi spiser så aktiverer vi det sympatiske nervesystem, som øger hjerneaktiviteten, får blodtrykket til at stige og gør kroppen "kampklar" og kan ikke slappe af, som den bør når vi indtager føde.
Jeg kan kun sige at det har virket for os, mon ikke det vil virke for dig/jer?
Lidt mere teknisk:
Her en kort beskrivelse af de to nervesystemer som jeg har lånt fra Kræftens Bekæmpelse:
Det autonome nervesystem består af det sympatiske og parasympatiske nervesystem.
Det sympatiske nervesystem styrer binyremarven og regulerer reaktioner på vrede og frygt og gør kroppen ”kampklar”. Det vil sige, at det øger hjerteaktiviteten, får pulsen og blodtrykket til at stige, pumper blodet til musklerne, får blodsukkeret til at stige og udvider luftvejene og pupillerne.
Det parasympatiske nervesystem fremmer de reaktioner, som foregår i hvile og genopbygger kroppen. Det vil sige, at det sænker hjerteaktivitet, puls og blodtryk, fremmer mavetarmkanalens fordøjelse og kirtlers aktivitet, tømmer blære og tarm og får pupillerne til at trække sig sammen. Det parasympatiske nervesystem har desuden en styrende rolle ved forplantning.
For noget tid siden var vi til et foredrag med Oscar Umahro Cadogan. Foredraget handlede om kost, og om hvordan det påvirker vores psyke. Foredraget var utroligt spændende, Oscar fortalte bla. om fødevarernes sukkerindhold, hvorfor det er så giftigt for kroppen og om vores behov for sunde fedtsyrer. Oscar fortalte også om hvorfor det er vigtigt at spise i ro, og ikke foran fjernsynet. Det vil jeg fortælle lidt om her!
Efter foredraget var vi på vej hjem og i bilen foreslog jeg at vi skulle til at spise ved spisebordet fremover, istedet for at sidder foran flimmertossen og se nyheder hver aften. Det er jo ikke sådan at det ikke er hyggeligt at sidde der, for det er det bestemt. Det er bare ikke særligt sundt for kroppen. Vi sidder som regel foroverbøjet og spiser alt for hurtigt, mens vi, for det meste, ser elendighederne rulle hen over skærmen. Efter Oscar Umahro Cadogan foredrag er det imidlertid slut 99% af tiden. For det hænder at vi en gang imellem bryder reglen.
Det er egentligt ganske simpelt. Når vi spiser er det vigtigt at vi gør det i fred og ro, for så aktiveres det parasympatiske nervesystem, som får kroppen til at fordøje og samtidigt fremmer de reaktioner, som foregår i hvile og genopbygger kroppen. Nu kan kroppen bruge kræfterne på at sætte gang i fordøjelsen og restitutionen af sig selv. Det giver god mening og det virker...ihvertfald for os. Lidt klassisk, eller anden form for beroligende baggrundsmusik, skulle efter sigende være med til at understøtte denne proces. En ekstra gevinst ved at sidde ved spisebordet er at vi nu har tid til at snakke sammen og høre lidt om hvordan dagen er gået, og virkeligt være sammen, istedet for en trekant med fjernsynet.
Sidder vi derimod og ser eks. nyheder mens vi spiser så aktiverer vi det sympatiske nervesystem, som øger hjerneaktiviteten, får blodtrykket til at stige og gør kroppen "kampklar" og kan ikke slappe af, som den bør når vi indtager føde.
Jeg kan kun sige at det har virket for os, mon ikke det vil virke for dig/jer?
Lidt mere teknisk:
Her en kort beskrivelse af de to nervesystemer som jeg har lånt fra Kræftens Bekæmpelse:
Det autonome nervesystem består af det sympatiske og parasympatiske nervesystem.
Det sympatiske nervesystem styrer binyremarven og regulerer reaktioner på vrede og frygt og gør kroppen ”kampklar”. Det vil sige, at det øger hjerteaktiviteten, får pulsen og blodtrykket til at stige, pumper blodet til musklerne, får blodsukkeret til at stige og udvider luftvejene og pupillerne.
Det parasympatiske nervesystem fremmer de reaktioner, som foregår i hvile og genopbygger kroppen. Det vil sige, at det sænker hjerteaktivitet, puls og blodtryk, fremmer mavetarmkanalens fordøjelse og kirtlers aktivitet, tømmer blære og tarm og får pupillerne til at trække sig sammen. Det parasympatiske nervesystem har desuden en styrende rolle ved forplantning.
På livsnyder.com kan du hente inspiration til hverdagen, den gode træning, til den rette kost, hvordan du finder ro og den gode kvalitet omkring dig. Kort og godt lidt om alt det der giver livet indhold og gør det værd at leve.
Abonnér på rss
Del på Facebook
