Hjernen skal have noget godt at leve af!
05/12/07 22:49 Arkiveret under:
Krop | Mad | Psyke | HjernenDen står for 2% af menneskets kropsvægt men den bruger 20% af kroppens samlede energi. Ja det er fakta om hjernen. Derfor er det vigtigt at det er den rigtige energi den bliver fodret med. Hjernen er generelt glad for omega-3 fedtsyrer og undersøgelser viser samtidigt at de kan være med til at nedsætte risikoen for hjerte-kar sygdomme. Du får bla. omega-3 i følgende madvarer:
- Laks, makrel, sardiner, sild, valnødder (er også rig på fibre, vitamin B og E), mandler, hørfrø, olivenolie. Omega- 3 kan også indtages i pilleform, hvis man enten ikke er vild med fisk, eller bare vil være sikker på at få nok af den.
Hjernen bliver også glad for de såkaldte "dark greens", altså grøntsager med mørkegrønne blade, som eks. spinat, broccoli, asparges, grønne bønner og bok choy. Disse indeholder store mængder C og B-vitamin og folinsyre, som menes bla. at kunne modvirke depression. Disse "dark greens" holder også dit hjerte sundt, ide de indeholder store mængder fibre, vitamninerne A og C, jern, kalcium, få kalorier og giver en god mæthedsfornemmelse, hvilket holder din vægt nede.
Husk altid at drikke godt med vand. Vand er med til holde din koncentration oppe. Vand udgør 80% af dit blod, og det er med til at transportere næringsstoffer til hjernen. Det vil sige at det ikke er nok at spise "hjerne-rigtigt" - der skal også vand til kroppen, for at hjernen kan få glæde af den gode mad.
Du kan se en liste over "super foods" på
healthcastle.com, en amerikansk hjemmeside, der indeholder en masse tips til sund levevis.
Tags: psyke, Hjernen